Vores historie

1983

Begyndelsen

Frøet til Mezinas succes blev sået i Danmark i 1983 af Torben Pedersen. En lille familieejet virksomhed slog rod – klar til at vokse sig stor. Det hele begyndte i Esbjerg i en nedlagt slagterforretning i Wille moesgade. Her startede Torben Pedersen virksomheden op med kosttilskuddene Selenium ACE, Neolic 9000 og Urizal, som stadig findes på helsehylderne i dag. Efter få år flyttede Mezina til Grundtvigs Allé og et par år senere til Energivej.
1983

1987

Mezina udvider til Norge

I 1987 påbegyndte Mezina sin internationale rejse og startede virksomhed op i Åmli i det sydlige Norge. Efter succes i vores naboland gik turen senere videre til Sverige og Finland.
1987

1989

Salus Haus og Mezina

Torbens søn, Lars Pedersen, kom ind i firmaet den 1. juni 1989. Denne dato var samtidig starten på en langt og smukt samarbejde med tyske Salus Haus. Allerede i 1916 lagde dr med. Otto Greither med sin ‘Salus-Kur’ grundsten for Salus Haus. Han forfulgte ønsket om at hjælpe sine medmennesker med naturopati og naturlig næring til at leve sundt. I mellemtiden har Salus Haus-produktsortimentet vokset sig stor, og i Danmark har vi flere tonics, eliksirer og tabletter fra brandet – bl.a. Floradix Kräuterblut.
1989

1992

Velzina

Naturlægemidlet Velzina, som stadig er på markedet den dag i dag, så dagens lys i 1992. Naturlægemidlet var en kæmpe succes, da det var et af de første produkter på markedet, hvor der medfulgte et humørbarometer med produktet, så man som bruger kunne se sine humørmæssige fremskridt. Der findes i dag 2  godkendte naturlægemiddel på det danske marked med Perikon, hvor Velzina er en af dem.
1992

1995

Generationsskifte

I august 1995 kom Torbens anden søn, Claus, ind i firmaet, og et generationsskrifte blev påbegyndt.
1995

1999

Nye omgivelser

Mezinas succes krævede større lokaler, så der blev bygget nyt domicil til virksomheden på Energivej 4, hvor firmaet også ligger i dag. De nye bygninger blev taget i brug d. 1. november, og Torben døde kort tid efter den 31. januar 2000 i en alder af kun 57 år. Mezinas nye domicil blev nomineret til Esbjerg kommunes arkitekturpris i år 2000.
1999

2002

Nelson Bach og Mezina

I 1860 åbnede dørene til Nelsons første homøopatiske apotek i London. I 1930 kom Dr. Edward Bach til. Han opdagede, at energien fra planteverdenen kunne afbalancere menneskelige følelser og udviklede derfor de 38 blomsterremedier, vi kender i dag. I skrivende stund bliver Bach Rescue solgt i over 85 lande, heriblandt Danmark og Norge, hvor Mezina står for distributionen og har gjort det siden 2002.
2002

2014

Nyt logo og identitet

Efter godt 31 år var det tid til en makeover. I 2014 lancerede Mezina derfor en ny, stærk og dynamisk visuel identitet – herunder nyt logo, hjemmeside og sloganet: “Din sundhed – vores hjertesag”. Den nye identitet var et led i virksomhedens igangværende udviklingsproces og skulle spille en afgørende rolle i at sikre, at Mezina kom til at fremstå moderne, vedkommende og aktuel.
2014

2019

Starten på et nyt kapitel og 30 år med Salus Haus

I foråret 2019 startede et nyt kapitel for Mezina. 80 % af aktierne i virksomheden blev solgt til Orifarm og Capidea. Lars og Claus har stadig en samlet ejerandel på 20 % – og er aktive i virksomhedens bestyrelse. Samme år, i efteråret, nåede Mezina også en stor milepæl. Mezina og Salus Haus kunne fejre 30 års samarbejde. Det blev fejret med manér i Tyskland på Salus Haus’ hovedkontor i den smukke by Bruckmühl.
2019

2021

Ny visuel kommunikation

Mezina lancerede i 2021 en ny visuel kommunikation centreret omkring vores digitale markedsføring og salg via webshops. Et eksempel herfra er de smukke akvarel illustrationer som ses bag produkterne. Hos Mezina har vi altid benyttet naturlige ingredienser i vores kosttilskud og naturlægemidler. Et mål med den nye visuelle identitet var netop, at få illustreret de stærke bånd til naturen endnu bedre i vores kommunikation end tidligere.
2021
Scroll til toppen

Indtast venligst din søgning nedenfor for at søge på varer.

Bliv ringet op

Udfyld dine kontaktoplysninger nedenfor og bliv ringet op ang. at blive forhandler.

Ønsker du at blive forhandler af Mezinas produkter?