Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Total 0,00 DKK
Gratis fragtved køb over 250 kr.
Dag til dag leveringBestil inden kl. 14
75 18 16 11Personlig rådgivning


 

At tabe sig - så det holder!

Stadig flere danskere slæber rundt på overflødige kilo.  Mange leder efter den skudsikre måde at tabe sig på - og ikke mindst undgå den sædvanlige yo-yo effekt, hvor man hurtigt er tilbage til udgangsvægten efter en succesfuld kur.


Overvægt - hvad er det?

Der er flere måder at opgøre overvægt på.  Den lettest tilgængelige er udregning af BMI, hvor man ganger sin højde, målt i meter, med sig selv og derefter dividerer dette tal op i vægten målt i kilo.

En BMI mellem 18,5 og 25 anses for normalt. Mellem 25 og 30 er man overvægtig, og over 30 taler man om forskellige grader af fedme.

Ulempen ved BMI er, at den ikke tager hensyn til, om man er stor på grund af muskler eller fedt og heller ikke, hvor på kroppen (over) vægten sidder. Det sidste har betydning for, hvor skadelig den er.

Nogle bruger derfor taljemålet som en markør for overvægt. Kvinder anbefales talje på under 80 cm og mænd max. 94 cm. En lidt udvidet form af dette er forholdet mellem talje og hofte, der hos kvinder ikke bør overstige 0,85 og hos mænd ikke bør overstige 0,9 - den såkaldte "æble-" eller "pære"facon - eller på godt dansk: man bør være smallere om livet end om bagdelen.
 

"Fedmeepidemi!"

Overvægt og fedme er ikke noget, der smitter direkte, men da vi deler vores livsstil med andre dele af befolkningen, er det ikke så underligt, at vi også deler både overvægt og de uheldige sundhedsmæssige følger af overvægten.

Selv om der naturligvis altid har været overvægtige mennesker, viser ny forskning, at antallet af overvægtige i Danmark er steget i to tempi i nyere tid.  Første gang for børn født i 1940'erne og anden gang i 1970'erne. Hvad det derimod ikke er så let at forklare er, hvorfor det skete. Hvor den populære forklaring på stigende overvægt går på fast-food, læskedrikke og stillesiddende livsstil med PC og fjernsyn, falder forekomsten af disse faktorer historisk ikke sammen med ændringerne i overvægt - der var hverken fast-food eller PC omkring 1945-50, og alligevel steg forekomsten af overvægtige børn ret pludseligt med en faktor 10. Til gengæld ved man, at de overvægtige børn også typisk får problemer med vægten, når de bliver voksne.

Der er flere grunde til, at overvægt er uønsket. Overvægt er ikke idealet, og når man falder udenfor, opstår der risiko for stigmatisering og at blive sat udenfor fællesskabet. Overvægt kan også sætte en begrænsning for deltagelse i sociale sammenhænge, hvor fysisk udfoldelse indgår. Overvægt indebærer også en helserisiko på flere områder. Endelig koster overvægt også samfundet - det er anslået at 5% af det samlede sundhedsbudget bruges på overvægt, svarende til 7-8 mia. kr.
 

Vægttab - et simpelt regnestykke?

En snusfornuftig forklaring på overvægt er, at man spiser mere, end man forbrænder, og det er også rigtigt.  Overvægt skyldes enten for mange kalorier eller for lidt bevægelse eller begge dele, men som de fleste har erfaret, kommer overvægt nærmest "snigende", og selv 1% for mange kalorier i forhold til forbruget vil lidt efter lidt, år efter år, gøre os overvægtige.

Hvis man hurtigt taber nogle kilo, vil det nærmest give kroppen et chok, så når man begynder at spise normalt igen, skynder kroppen sig at indhente det manglende, og man er lynhurtigt tilbage til den gamle (over)vægt. Motion kan også være en metode til at forbedre kalorieregnskabet, men også her har man den bivirkning, at man får rigtig god appetit af at motionere - og så er man ofte lige vidt!

Den bedste måde at opnå et varigt vægttab er at vende processen, som gjorde at man tog på: indtage lidt færre kalorier, end man forbruger, så vægttabet kommer lige så stille uden at alarmere kroppens frygt for hungersnød, der kan få den til at holde på kiloene.


Slank uden sult?

Kunsten i denne proces består i at fylde maven med noget, der ikke feder og noget, der ikke påvirker blodsukkeret for kraftigt, så man efter kort tid går sukkerkold og måske bliver sliksyg. En kost med grove fødevarer, der fylder godt uden at indeholde for mange kalorier og tager deres tid i fordøjelsen sammen med en passende form for motion - f.eks. gang eller cykling kan være en god måde at smide et par ekstra kilo uden, at man oplever det store ubehag undervejs.

Der er også forskel på, hvordan de næringsstoffer man spiser påvirker stofskiftet. Kroppen har et grundlæggende behov for energi for at kunne fungere: kredsløb, nerveaktivitet, omsætning af stoffer etc. kræver tilførsel af 6-7.000 kJ om dagen (15-1800 kcal), men fedt, kulhydrat og protein påvirker ikke stofskiftet på samme måde.  Protein forbruger mest energi - op mod 20% af dets eget energiindhold - når det fordøjes, mens fedtstoffer ikke bruger mere end 5% af deres egen energi, når de omsættes. Det er grunden til, at mange slankekure anbefaler en større andel af protein, da man får hævet stofskiftet mere, end hvis kosten indeholder mere fedt.

For at undgå at blive alt for sulten, som kunne medføre, at man indtager alt for store måltider, anbefales det at spise flere små måltider i løbet af dagen. Et godt morgenmåltid med grove kornprodukter er en god basis, fulgt at et let mellemmåltid om formiddagen, middagsmad, eftermiddagssnack og aftensmad evt. en let aftensgodbid. Det vigtige er at vælge sunde, velsmagende fødevarer, som man både bliver mæt af og kan nyde.

Mange har med held suppleret dette program med en form for fiber, der kan binde væske i mavesækken og give en mæthedsfornemmelse uden at tilføre kalorier.
 

Glykæmisk index - undgå sukkerchok

Der er stor forskel på hvor meget blodsukkeret bliver påvirket af forskellige fødevarer.  Når blodsukkeret er lavt bliver vi sultne og hvis vi spiser hvidt brød, sukker eller andet, der får blodsukkeret til at stige hurtigt - højt glykæmisk index - udløser det en større udskillelse af insulin, der igen sænker blodsukkeret - måske tilbage hvor man igen er sulten.

Det kan blive en ond cirkel, som medfører indtagelse af flere kalorier end man har brug for.

Hvis man spiser føde med lavt glykæmisk index - fiberrige kornprodukter, majs eller tomat og avokado - undgår man de store udsving og det bliver lettere at tabe sig da man ikke hele tiden er sulten. Det er let at finde tabeller med forskellige fødevarers glykæmiske index på internettet. Mangel på krom i kosten kan gøre det vanskeligere at styre blodsukkeret.


Pas på "dominoeffekten"

Ofte kan de bedste intentioner kuldkastes af en enkelt "forkert" handling, der næsten automatisk fører en kaskade af efterfølgende fejl med sig og i sidste ende får os til at spise for meget eller forkert. Et eksempel:  Man sidder oppe for at se et bestemt program i TV   Man kommer til at sove for sent og derfor vågner man for sent -> så bliver der ikke tid til at spise morgenmad eller lave den sunde madpakke, man havde planlagt -> i stedet bliver det til fastfood til frokost og en stresset dag -> man også får ubændig lyst til snacks og slik -> man bliver dårlig tilpas og skuffet over sig selv og skipper fitnesscenteret, som man ellers havde tænkt sig.

Man kan gribe ind på flere trin i denne uheldige rækkefølge ved f.eks. at optage programmet, så man kan se det senere. Selv om første eller anden dominobrik er væltet, kan man stadig gøre noget: forbereder man sin sunde madpakke aftenen før, ligger den altid klar om morgenen. Sørger man for at have lidt "sundt slik" eller snacks på sit arbejde falder man ikke i slikskålen af vanvare. Har man aftalt at træne sammen med en ven, er det sværere at springe over.

Ved at tænke frem og være opmærksom på hvad der kunne gå galt, er chancen for fejltrin mindre.


Det er ikke let

Uanset de mange gode redskaber er varigt vægttab ikke noget man kommer let til.  Det kræver vedholdenhed og måske i nogle tilfælde en radikal omlægning af livsstilen. Resultatet er, på den anden side, fuld af belønninger: større selvværd og selvtillid, mere anerkendelse fra andre og ikke mindst et bedre helbred.