Ordet kolesterol bruges i daglig tale om flere ting, og det er måske årsagen til, at vi kan blive lidt forvirrede når man hører ordet ”kolesterol”.
Kolesterol et fedtstof og det betyder egentlig blot at det ikke kan opløses i vand. Andre fedtstoffer er voks og fedtsyrer (der som regel findes sat sammen i mono-, di- eller triglycerider med 1, 2 eller 3 fedtsyrer) Triglycerider udgør hovedparten af det fedt, vi spiser, uanset om det er smør, margarine eller planteolier. Der er kolesterol i maden – f.eks. i æg, skaldyr, mælkeprodukter og kød – men vores krop kan også selv fremstille det. Ca. en tredjedel af det kolesterol, der findes i vores krop, har vi selv fremstillet.
Stoffet kolesterol indgår også som en vigtig del alle kroppens celler, men bliver desuden omdannet til nødvendige stoffer som stresshormonet kortisol, kønshormoner (kvindelige og mandlige) og ikke mindst vitamin D.
Udover at beskrive dette forholdsvis simple stof bruges udtrykket ”kolesterol” også om nogle meget mere komplekse partikler i blodet, der transporterer fedt og kolesterol rundt i blodbanen.
Fedt er et vigtigt stof bl.a. til at producere energi, når vi skal arbejde. Fedtet kommer via føden og skal optages i vores tarm og skal transporteres rundt i blodet til de steder hvor det laves om til energi eller gemmes til senere brug.
Da blod mest består af vand, kan man forstå det giver et problem at transportere fedtstoffer i blodet, og derfor må fedtet “pakkes ind” i små partikler bestående af kolesterol og protein, hvor fedtet er gemt indeni. Lidt ligesom fedt der emulgeres af opvaskemiddel, når man vasker en fedtet tallerken af.
Disse partikler kaldes lipoproteiner og er altså et andet sted hvor kolesterol har en nødvendig funktion i kroppen, men lipoproteiner er ikke ubetinget godt, hvis der er for meget og især af den forkerte slags.
Så lipoproteiner kaldes ofte bare “kolesterol” eller “kolesterol i blodet” eller ”blodets fedtstoffer”.
Fedtstoffernes rundtur i kroppen
Når fedtstoffer skal optages fra vores tarm, skal de ”pakkes ind”, så de kan transporteres i det vandige miljø, som vores krop udgør. Det foregår i tarmen ved hjælp af galde, som produceres i leveren. Galde er rig på kolesterolholdige stoffer, som bruges til at producere små ”bobler” af fedt (chylomikroner). Disse bobler transporteres via lymfen og videre ud i blodbanen, hvor fedtstofferne sendes ud til kroppens celler, så de anvendes, som tidligere beskrevet.
Når fedtstofferne har været en tur rundt i blodbanen, bliver de opsnappet af leveren, som derefter danner partikler med et højt indhold af fedt (triglycerider). Disse partikler går under navnet VLDL (Very Low Density Lipoprotein). Når de så sendes ud via blodbanen til de forskellige dele af kroppen, afgiver de fedtsyrer til cellerne og bliver efterhånden mere kolesterolrige – og kaldes derefter LDL (Low Density Lipoprotein). Nedenfor står der lidt om tre forskellige klasser af lipoproteiner.
VLDL Kolesterol
VLDL kolesterol er forholdsvis store partikler der især transporterer fedt. Mængden af VLDL kolesterol svinger noget, men hvis der er for meget i for lang tid og du samtidig er lidt overvægtig og måske har lidt højt blodtryk og en tendens til forhøjet sukker i blodet er risikoen for problemer med kredsløbet noget forøget.
Ofte kan en slankekur og et tilskud af fiskeolie sænke mængden af VLDL kolesterol. Det skal nævnes at hvis man drikker (for) meget alkohol stiger mængden af fedt i blodet – og falder igen, når man reducerer forbruget.
LDL KOLESTEROL
LDL-kolesterol er mindre partikler end VLDL og transporterer især kolesterol.
LDL-kolesterol har øgenavnet det “lede” kolesterol, fordi det især er ved for høje værdier af LDL, at risikoen for kredsløbsproblemer stiger.
Mange lægemidler går derfor målrettet efter at hindre dannelsen af LDL eller at sænke mængden i blodet.
HDL KOLESTEROL
HDL kolesterol – indgår i den såkaldte “omvendte kolesteroltransport”. HDL partiklerne er så små at de kan “sive” ind gennem blodkarvæggens celler og ud på den anden side, hvorefter de føres tilbage til leveren. Det interessante er, at HDL kolesterol på sin vej gennem blodkarrene kan opløse noget af de aflejringer vi kalder åreforkalkning, men som snarere burde kaldes åreforfedtning. Der er en omvendt sammenhæng mellem VLDL- og HDL kolesterol, så hvis man sænker VLDL er det meget normalt at HDL kolesterol stiger. Der må altså gerne være meget HDL kolesterol, da det beskytter kredsløbet.
Mange faktorer
Kolesterolindholdet i blodet er blot én blandt flere faktorer, som bør tages i betragtning i vurderingen af hvor godt kredsløbet har det. Alder og køn er to faktorer som man desværre ikke kan gøre noget ved. Til gengæld kan man undgå rygning, ændre kosten i retning af mindre mættet fedt og mere groft og grønt og være fysisk aktiv hvilket er tre vigtige faktorer som beskytter kredsløbet. Endelig er der blodtryk og kolesteroltal som ofte påvirkes i en god retning hvis man taber sig og samtidig dyrker mere motion. Men i nogle tilfælde bliver det tilrådet at behandle disse risikofaktorer medicinsk.
Lipinorm A-800 og Mezinas øvrige produkter er beregnet som supplement til en sund kost og livsstil.
Kolesterolratio
Hvis man får målt sit kolesterol, vil man som regel få oplyst mængden af triglycerid (dvs. fedt) og den totale mængde af kolesterol.
Desuden får man sikkert mængden af LDL og HDL oplyst. Lægen vil selvfølgelig hjælpe én med at forklare hvad disse tal betyder, men der er en simpel måde at vurdere om man, ud fra sit kolesteroltal, har en øget risiko for kredsløbsproblemer.
Man kan dividere tallet for totalkolesterol med HDL og tallet skal helst være under 3,5-4 eller man kan dividere tallet for LDL med HDL det tal skal helst ligge under 3. Hvis HDL samtidig er over 1 (målt som millimol/l) er man sandsynligvis godt beskyttet.
