Salgs- og leveringsbetingelser ved køb i Mezina's Onlineshop
Når du køber produkter i Mezina's Onlineshop, gælder følgende Salgs- og leveringsbetingelser:
Priser og betaling
Alle priser i Mezina's Onlineshop er i danske kroner og inklusiv moms og alle afgifter. Såfremt du køber for mere end 195 kr., leverer vi gratis. Ellers tillægges leveringsomkostninger på 39,50 kr. Prisen angivet ved bestillingstidspunktet er den pris, som bliver faktureret for varen ved leveringen.
Mezina A/S tager forbehold for prisfejl på siden.
De priser, der er angivet i Mezina's Onlineshop er oftest – men ikke nødvendigvis - de priser, der tages for varen i butikker.
Betaling kan ske med Dankort / Visa-dankort, Visa, MasterCard, Visa Electron, JCB, Maestro, eDankort og American Express. Beløbet for varerne trækkes først fra dit kort, når dine varer sendes fra Mezina A/S. Der trækkes aldrig et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Du har ingen selvrisiko i tilfælde af kortmisbrug i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer). Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr.
De data, du sender i forbindelse med køb med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er kun PBS (Pengeinstitutternes Betalings Service), der kan læse dem. Hverken Mezina A/S eller andre har mulighed for at læse data.
Handelsbetingelser for lægemidler
Lægemiddelstyrelsen har fastsat en begrænsning for salget af lægemidler i udleveringsgruppen HX. Denne gruppe indeholder smertestillende, antivirale midler (mod forkølelsessår), samt et lægemiddel mod køresyge (antihistamin). Disse lægemidler kan forårsage forgiftninger hvis man får dem i for store mængder. Derfor er det kun tilladt at købe en pakning af dem om dagen. Personer under 15 år må ikke købe lægemidler gennem denne hjemmeside.
Lægemidler tages ikke retur.
Forsendelse og levering
Der leveres alene til kunder i Danmark (excl. Grønland og Færøerne). Levering er gratis, såfremt du køber for mere end 195 kr. Ellers tillægges leveringsomkostninger på 39,50 kr. Mezina A/S bruger PostDanmark til forsendelse og levering af ordrer.
Hvis du køber en vare i Onlineshoppen inden kl. 10.00 på hverdage, håndterer vi normalt din ordre samme dag eller dagen efter. Derfor vil levering normalt ske 1-2 hverdage efter, at bestilling/betaling er modtaget.
Der kan i specielle tilfælde gå længere tid, før levering finder sted – f.eks. hvis vi ikke har varen på lager. Er varen forsinket, vil du få besked via e-mail. Hvis du ikke har modtaget varen senest 30 dage efter din bestilling, har du ret til at hæve aftalen.
Er varen forsinket, og har du mod forventning ikke hørt fra os, kan du rette henvendelse til adressen eller telefonnummeret nederst på denne side.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, fra du har modtaget varen.
Fortryder du købet, skal du for egen regning sende varen tilbage til adressen nederst på denne side senest den 14. dag efter modtagelsen, eller du kan nægte at modtage varen, når den leveres.
Når du sender varen tilbage, skal den være i ubrudt emballage, og den skal i alt væsentligt være i samme stand, som da du modtog den. Varen skal emballeres, så den ikke tager skade under forsendelsen. Du skal selv betale forsendelsesomkostningerne. Du har ingen fortrydelsesret, såfremt du har åbnet varen.
Benytter du dig af fortrydelsesretten, vil du få dine penge tilbage hurtigst muligt, efter vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for fortrydelsesretten. Pengene tilbagebetales via check, som sendes til den adresse, vi har registreret i forbindelse med købet.
Reklamationsbehandling
Mener du, at varen har en fejl, kan du klage til adressen eller telefonnummeret nederst på denne side.
Det er en forudsætning for reklamationsbehandlingen, at fejlen ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug eller anden skadevoldende adfærd.
Klager over fejl ved varen skal ske indenfor rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved en almindelig gennemgang af varen. Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Reklamationsretten gælder i 2 år, fra du har modtaget varen.
Når Mezina A/S modtager en klage over en vare, behandles klagen hurtigst muligt. Hvis der foreligger en mangel, kan du få varen ombyttet eller få et prisnedslag i henhold til købelovens regler. Hvis manglen ikke er uvæsentlig, kan du i stedet hæve handlen. Du kan dog ikke hæve handlen eller kræve prisnedslag, hvis Mezina A/S tilbyder at ombytte varen inden for rimelig tid. Medfører manglen, at varen skal tilbagesendes til Mezina A/S, sker dette uden omkostninger for kunden.
Mezina A/S kan ved enhver reklamation kræve dokumentation i form af kopi af fakturaen - eller i form af en udskrift af Mezina's ordrebekræftelse, der er fremsendt med e-mail efter din bestilling.
Registrering af oplysninger
Mezina A/S registrerer følgende i forbindelse med købet:
Navn, adresse, telefonnr., emailadresse, faktura.
Der registreres ingen personfølsomme oplysninger. Oplysningerne videregives ikke, men Mezina A/S beholder registreringen i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Registreringen sker, for at vi kan levere varen til dig, behandle evt. reklamation og af hensyn til vores bogholderi. Følgende medarbejdere har adgang til de registrerede oplysninger: salg, marketing og bogholderi. Ved betaling med kreditkort sker registrering via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres. Dine kortoplysninger kender kun PBS – jævnfør punktet 'Priser og betaling'. Du kan altid rette henvendelse til Mezina A/S og få at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig og få eventuelle fejlagtige oplysninger rettet.
Hvis du har spørgsmål vedrørende Onlineshoppen, er du velkommen til at rette henvendelse til:
Mezina A/S Energivej 4
6700 Esbjerg
E-mail: mail@mezina.com
Tlf.: 75 18 16 11
Fax: 75 13 81 72
CVR: 15 09 45 32