Som mange andre nytteplanter har artiskokken (Cynara scolymus
L.) været kendt siden oldtiden. Planten er blevet helt tilpasset
livet som kulturplante, at der næppe findes en vildform mere.
Artiskok hører til de kurveblomstrede og minder med sine store,
højtvoksende gråduggede blade mest om en forvokset
tidsel.
De gamle romere brugte den som vi - som en forfriskende og pikant
grønsag, men havde også øje for dens påvirkning af fysiologiske
processer - nemlig at den stimulerer
fordøjelsesprocessen. Denne viden strækker sig endnu længere
tilbage i tiden og den navnkundige Theophrast af Lesbos (370-287
f.v.t.) der var elev af Aristoteles, skal være en af de første der
beskrev plantens anvendelsesmuligheder.
Siden oldtiden har artiskok været anvendt som en
appetitstimulerende spise, og i dag ved man, at artiskok stimulerer
den glatte muskulatur i mavetarmkanalen og befordrer transporten af
føden gennem fordøjelsessystemet.
Fremmer fordøjelsen
Samme effekt finder vi når det drejer sig om transport af galde
i galdevejene og udtømmelse af galde i tarmen. Dermed bliver
artiskok en hjælp hvis man har svært ved at fordøje fedtstoffer i
kosten.
Følelsen af ubehag og oppustethed efter måltiderne kan afhjælpes
ved hjælp af Cypar.