Forsiden
Mezina

Værd at vide om kredsløbet

Blodet transporteres i blodårerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge. De mindste blodårer kaldes kapillærer, hvis vægge er så tynde, at ilt og andre stoffer let kan passere igennem dem. Her afgiver blodet ilt og næringsstoffer til cellerne.

Derfor findes kapillærerne overalt i kroppen og kapillærernes samlede længde er flere tusind kilometer.

Der findes to andre typer blodårer: arterier og vener. Arterierne er de blodårer, der fører blodet fra hjertet til kapillærerne. Venerne er de blodårer, der fører blodet den anden vej: fra kapillærerne til hjertet.

Blodgennemstrømningen i en blodåre mindre, jo mindre dens diameter er, og bl.a. derfor er åreforsnævring skadeligt for helbredet - en række processer kan med alderen føre til at diameteren bliver mindre, blodgennemstrømningen nedsættes og vævene bliver underforsynet med ilt.

Problemer med kredsløbet kan vise sig på mange måder. Det kan f.eks. give sig udslag i:

koncentrationsbesvær

kolde hænder og fødder

hukommelsesbesvær

gangbesvær

hovedpine

svimmelhed

øresusen

træthed

Det skyldes bl.a. at utilstrækkelig ilttilførsel til hjernen netop kan vise sig ved træthed, hovedpine, øresusen, svimmelhed samt ved hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Af mere fysiske symptomer kan nævnes kolde hænder og fødder som følge af nedsat blodcirkulation samt gangudløste smerter i benene - vindueskiggersyge (Claudicatio Intermittens) - som følge af forringet blodtilførsel til benene.

Tilbage
Chello Forte
Test dig selv...
Meld dig ind
© 2009 Mezina A/S - Energivej 4 - 6700 Esbjerg - Tlf. 75181611 - Fax 75138172 - mail @ mezina.dk - CVR nr. 15094532
Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for prisændringer, udsolgte varer og tastefejl.
Læs betingelser for salg, levering og fortrydelsesret. Salg af lægemidler foregår under kontrol af Lægemiddelstyrelsen
Børnecancerfonden Kontrol rapport
RSS feed Bookmark and Share