Værd at vide om kolesterol

Kolesterol er i virkeligheden flere ting og det er måske årsagen til at man kan blive lidt forvirret over den måde det omtales på.

For det første er kolesterol et fedtstof der indgår som en byggesten i alle kroppens celler og desuden kan omdannes til livsvigtige stoffer som kønshormoner og D-vitamin. To tredjedele af den kolesterol vi har brug for producerer kroppen selv og resten kommer fra føden. Så på den ene side er kolesterol altså livsnødvendigt.

På den anden side bruges udtrykket også om nogle stoffer i blodet der transporterer fedt rundt i kroppen. Fedt er et vigtigt stof bl.a. til at producere energi, når vi skal arbejde. Fedtet kommer via føden og optages i tarmen, men skal transporteres rundt i blodet til de steder hvor det forbrændes eller gemmes til senere brug. Da blod mest består af vand kan man forstå det giver et problem at transportere fedtstoffer i blodet og derfor må fedtet ”pakkes ind” i små partikler bestående af kolesterol og protein hvor fedtet er gemt indeni, lidt ligesom fedt der emulgeres af sæbe, når man vasker en fedtet tallerken af.

Disse partikler kaldes lipoproteiner og er altså et andet sted hvor kolesterol har en nødvendig funktion i kroppen, men lipoproteiner (som også ofte blot kaldes ”kolesterol” eller ”kolesterol i blodet”) er ikke ubetinget et gode, hvis der er for meget og især af den forkerte slags.

Man kan groft taget dele lipoproteinerne op i tre klasser alt efter deres funktion.

VLDL – store partikler der især transporterer fedt

LDL - mindre partikler som især transporterer kolesterol

HDL – små partikler som står for den såkaldte ”omvendte kolesteroltransport”.

Mængden af VLDL svinger noget, men hvis der er for meget i for lang tid og man samtidig er lidt overvægtig og måske har lidt højt blodtryk og en tendens til sukkersyge er risikoen for problemer med kredsløbet noget forøget. Ofte kan en slankekur og et tilskud af fiskeolie sænke mængden af VLDL. Det skal nævnes at hvis man drikker for meget alkohol stiger mængden af fedt i blodet – og falder igen, når man reducerer forbruget.

LDL – Dette lipoprotein har øgenavnet det ”lede” kolesterol fordi det især er når man har for høje værdier af LDL at risikoen for kredsløbsproblemer stiger. Mange lægemidler går derfor målrettet efter at hindre dannelsen af LDL eller at sænke mængden i blodet.

HDL – er den anden side af medaljen. HDL partiklerne er så små at de kan ”sive” ind gennem blodkarvæggens celler og ud på den anden side hvorefter de føres tilbage til leveren. Det interessante er at HDL på sin vej gennem blodkarrene kan opløse noget af de aflejringer vi kalder åreforkalkning, men som snarere burde kaldes åreforfedtning. Der er en omvendt sammenhæng mellem VLDL og HDL, så hvis man sænker VLDL er det meget normalt at HDL stiger. Der må altså gerne være meget HDL, da det beskytter kredsløbet.

Kolesterolratio

Hvis man får målt sit kolesterol vil man som regel få oplyst mængden af triglycerid (dvs. fedt) og den totale mængde af kolesterol. Desuden får man sikkert mængden af LDL og HDL oplyst. Lægen vil selvfølgelig hjælpe én med at forklare hvad disse tal betyder, men der er en simpel måde at vurdere om man, ud fra sit kolesteroltal, har en øget risiko for kredsløbsproblemer. Man kan dividere tallet for totalkolesterol med HDL eller man kan dividere tallet for LDL med HDL. Den første ratio skal helst ligge under 3,5-4 og den anden under 3. Hvis HDL samtidig er over 1 (målt som millimol/l) er man sandsynligvis godt beskyttet.

Mange risikofaktorer

Kolesterolindholdet i blodet er blot én blandt flere markører som naturligvis alle skal tages i betragtning i vurderingen af risiko for kredsløbssygdom. Alder og køn er to vigtige faktorer som man desværre ikke kan gøre noget ved. Til gengæld kan man lade være med at ryge og tabe sig hvis man er for tyk, hvilket er to andre vigtige faktorer. Endelig er der blodtryk og kolesteroltal som ofte påvirkes hvis man taber sig og samtidig dyrker mere motion. Men i nogle tilfælde bliver det tilrådet at behandle disse risikofaktorer medicinsk.