Forsiden
Mezina

Værd at vide om jern og energi

Hvis hverdagen er en kamp mod træthed og manglende energi, kan forklaringen være, at kroppen mangler jern. (Hvis en unormal træthed varer ved og jerntilskud ikke hjælper kan der måske være grund til at søge læge for at finde årsagen).

Flere undersøgelser viser, at mange ikke får jern nok gennem kosten. Jernmangel er globalt set den hyppigst forekommende ernæringsmæssige mangeltilstand, og kan give sig udslag i manglende energi og træthed. Nogle fødevarer indeholder jern i en form, som kroppen har svært ved at optage, og derfor kan mange have gavn af et effektivt jerntilskud.

En rapport fra Fødevaredirektoratet fra 2002 viser, at hele 40% af kvinderne i den fødedygtige alder har lave jernreserver.

Jern bruges ved dannelsen af røde blodlegemer. Da blodet transporterer ilt til muskler og hjerne, mærkes det hurtigt, hvis man ikke har nok kapacitet på dette område. Man føler sig træt, er bleg og bliver hurtigt udkørt ved både fysiske og psykiske belastninger. Problemet er størst hos kvinder i alderen 15-45 år, men også helt små børn, unge i voksealderen, elite-idrætsudøvere og ældre kan i større eller mindre grad være i underskud af jern.

Jern – mere end ilttransport

Mange er ikke klar over at jern også indgår i vigtige processer i kroppen udover dem der har med transport af ilt at gøre. Jern indgår f.eks. i enzymer bl.a. nogle der er involveret i energistofskiftet. Jern bruges også i nervesystemet f.eks. af de stoffer, der overfører signaler mellem nervecellerne. Det indgår i enzymer, som medvirker i afgiftningsprocesser i leveren og i dannelsen af visse hormoner samt galdesyrer, der bruges i fordøjelsesprocesserne. Endelig er jern nødvendigt for aktiviteten af enzymet katalase, der er en vigtig antioxidant.

Problemet opstår i følge Fødevaredirektoratets rapport som en kombination af lav indtagelse af jernholdige fødevarer, en lav biotilgængelighed af jernet i føden og tab af jern, især gennem blodtab. Kun 1-10% af kostens indhold af jern bliver normalt optaget. C-vitamin fremmer optagelsen af jern, men som det fremgår, er der grupper i befolkningen der har vanskeligt ved at få dækket behovet for jern via den normale kost, og mange går måske derfor rundt og er unødigt trætte. Et effektivt jerntilskud kan være en stor hjælp i disse tilfælde.

OBS: for meget jern!

Kroppen har normalt en naturlig evne til at undgå at optage for meget jern, men en lille del af befolkningen (ca. 0,5%) har en arvelig defekt, så denne mekanisme ikke virker. Disse bør undgå jerntilskud og jo tidligere i livet man opdager dette des nemmere er det at kontrollere tilstanden.

Hvem har brug for jern?

Det har længe været kendt at gravide og eliteidrætsudøvere har nytte af jerntilskud. Som noget nyt er det nu vist at også mere ”almindelige” mennesker, som døjer med uforklarlig træthed kan have gavn af et jerntilskud.

• 40% af alle kvinder i den fødedygtige alder har manglende jerndepoter.

• Hos børn og unge stiller væksten krav til jernforsyningen.

• For eliteidræts-udøvere er det vigtigt, at musklerne får den nødvendige ilt.

• Ældre mennesker har ofte en kost der er for ensidig.

(OBS: ved lav blodprocent hos ældre bør det undersøges om der er andre årsager til dette end underskud af jern. Det kunne f.eks. være småblødninger i tarmen som følge af brug af smertestillende medicin).

Fælles for alle mennesker – uanset alder og køn – gælder, at jern er en essentiel faktor til at sørge for, at blodets ilttransport til musklerne og hjernen bliver så effektiv som mulig. Det forklarer trætheden, hvis man er i underskud af jern.

Tilbage
Chello Forte
Test dig selv...
Meld dig ind
© 2009 Mezina A/S - Energivej 4 - 6700 Esbjerg - Tlf. 75181611 - Fax 75138172 - mail @ mezina.dk - CVR nr. 15094532
Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for prisændringer, udsolgte varer og tastefejl.
Læs betingelser for salg, levering og fortrydelsesret. Salg af lægemidler foregår under kontrol af Lægemiddelstyrelsen
Børnecancerfonden Kontrol rapport
RSS feed Bookmark and Share