Balancid novum
 |
Balancid Novum tyggetabletter
30 stk, v.nr 417030 |
Balancid Novum er et håndkøbslægemiddel til neutralisering af mavesyre ved for meget mavesyre, halsbrand, sure opstød og svien i maven og ved let grad af spiserørskatar. Balancid Novum har effekt ved mavesår og sår på tolvfingertarmen, men da bør du rådføre dig med lægen.
Hvornår må produktet ikke anvendes: Du må ikke anvende Balancid Novum, hvis du har dårlige nyrer. Du må ikke anvende Balancid Novum, hvis du er overfølsom over for nogen af indholdsstofferne.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Fortæl lægen, hvis du har reageret uventet, når du har taget Balancid Novum eller andre lægemidler.
Hvis du tager jerntilskud, skal der være mindst 1-2 timer mellem indtagelsen af Balancid Novum og jerntilskuddet.Balancid Novum kan nedsætte kroppens optagelse af visse andre lægemidler. Hvis du tager et af de følgende stoffer, bør der være mindst 1-2 timer imellem: Tetracyklin (mod infektioner), ketokonazol (mod svampeinfektioner), disulfiram (antabus), digoxin (hjertemedicin), isoniazid (mod tuberkulose).
Graviditet og amning: Balancid Novum kan anvendes under graviditet og amning.
Dosering: Doseringen er individuel. Hvis lægen har fastlagt doseringen, skal denne følges. Sædvanlig dosis til voksne: 1-2 tabletter ved behov efter måltid. Overdosering: ved brug af store doser Balancid Novum kan patienter med nedsat nyrefunktion få symptomer, der ligner curareforgiftning (muskellammelse).
Brugeranvisning: Tabletterne tygges omhyggeligt. det er ikke nødvendigt at skylle efter med vand.
Bivirkninger: Balancid Novum tåles som regel godt, men det kan virke som lettere afføringsmiddel på grund af indholdet af magnesium. Tal med din læge, hvis du mener, du har nogle af disse - eller andre - problemer med din medicin.
Interaktioner: Ciprofloxacin, digoxin, disulfram, estramustinphosphat, etidronat, itraconazol, ketoconazol, ofloxacin, penicillamin, tetracykliner. Hæmmer optagelsen af jern.
Fremstilles og markedsføres af:
BioPhausia A/S
Gydevang 39-41
3450 Allerød
|